Dette års forårstur gik igen til det skønne Gloria Verde hotel og deres 2 flotte 18-hullers baner samt den udfordrende 9-hullers bane.
Igen var der fuldt hus med 24 deltagere.
De fleste af os kendte hinanden fra tidligere ture - eller fra klubben, men der var også helt nye deltagere med.
Der var en ualmindelig god stemning - og jeg tror, at alle hyggede sig gevaldigt.
Vi havde en dejlig tur med (til tider) meget godt golfspil, dejlige hotelværelser og meget lækker og afvekslende mad og drikke.
Igen i år med all-inclusive (også ved servicebilerne på banen mv) så vi behøvede egentlig ikke at have "pungen oppe" på hele turen.
Et helt igennem vellykket arrangement - med den bedste vært man kan få, nemlig Claus Thane.
Claus gør alt hvad han kan, for at få alle til at føle sig tilpas og tilfreds.
Gør jer selv den tjeneste at tage på en tur med Claus Thane, enten på en af forårsturene eller senere på året; I vil helt sikkert blive lige så "hooked" som vi er blevet.
En kæmpestor tak til Claus og alle deltagerne fra turen til Belek marts '26
Jesper Kristiansen














